SKJERNÅ |
1990 1993 1994 1995 |
|||
GUDENÅ |
1996 1997 1998 1999 |
2000 2001 2002 2003 |
2004 2005 2006 2007 |
2008 |
HÄCKEBERGA
|
2009 |
At tage på kanotur i august/september er en fantastisk ting. Vores ture har ikke forandret sig ret meget. Vi er blevet meget struktureret gennem årene. Da vi sejlede på Skjernå var vi kun lærlinge, og havde ikke meget energi til at efterrationalisere. Efter vi startede med at sejle på Gudenå, har vi fået styr på stort set alt. Vi har styr på
- rastepladserne, der altid er de samme. – Lørdag: Åle, Åstedbro, Gudenå Camping. Søndag: Bredvadmølle, Voervadsbro og Klostermølle.
- overnatning på Gudenå Camping i hytter, der er bestilt fra år til år
- transporterne, hvor én bil køres ud til Klostermølle, én til Gudenå Camping og én bil tilbage til Tørring.
- sejltidsplaner, hvor der er afgang fra Tørring ca. kl. 9 lørdag, og hjemkomst til Klostermølle ca. kl. 17 søndag
- maden er hvert år rundstykker om morgenen, brød, tomater, agurker, frikadeller, tør spegepølse og stegte kyllingelår til frokost. Basser om eftermiddagen. Lørdag og søndag er ens. Vi spiser aftensmad på Gudenå Camping
- deltagerne, selvom det veksler lidt fra år til år
- pakkelister er lavet, som hver især finder nødvendigt (det er sjældent at vi glemmer noget)
- indkøb og madfabrikation sørger alle for i henhold til udstukne retningslinjer
Alle deltager med et eller andet.
Gudenå 1997Denne gang var vi ikke så mange afsted. Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Tenna, Jørgen, Peer og Tove. Vi havde dejligt vejr, så der var en meget afslappet stemning.
|
Gudenå 2006 |
|
Turen blev ikke til noget p.g.a. Monas brækkede ben. |
Häckeberga 2009 (Se flere billeder) | |
I år tog vi imod et tilbud fra familien i Malmø. De ville gerne med på kanotur, og synes, at vi skulle sejle på en af Sveriges mange små søer.Valget faldt på Häckebergasjön, hvor der er 7 holme. På den ene ø ligger Häckeberga Slott, der i dag er hotel- og konferencecenter med nogle svimlende priser.
Vi var 3 kanoer afsted på en søndagstur. En med Viggo, Morten og Niklas, en med Mona og Finn, og en med Tove og Peer. Anna valgte at passe den lille Tilde, der var lidt for lille til at sidde i en kano en hel dag. Morten havde lånt kanoer på skolen, og da han kører rundt i en stor Volvo kunne han nemt transportere dem fra Månsgatan til søen. Vi lagde til ved nogle væltede træer for at spise rundstykker med ost. Vi havde den flotteste udsigt til slottet, mens vi spiste. Der var mange væltede træer omkring holmene. De dannede den ene flotte og forunderlige skulptur efter den anden. I søen var der åkander i massevis. Ind imellem så mange, at vi slet ikke kunne sejle. De var smukke. Omkring middagstid lagde vi til ved et aftalt sted, hvor Finn og Morten hentede Anna og Tilde på en parkeringsplads. Mens vi ventede på dem fik Mona tændt grillen, så alt var klar, da de kom tilbage. Vi spiste og hyggede i en times tid, hvorefter Anna og Tilde tog hjem igen, og vi sejlede nogle flere runder på søen. Vi steg i land på en ø, og gik på opdagelse hele vejen rundt. Her rådede naturen. Det var vældig spændende. Vi kunne se, at der i fordums tid havde været dyr på øen. Vi fandt nemlig nogle gamle hegnspæle. Egepæle, der er frønnede, er gamle, og vi ville egentlig gerne vide, hvor længe det er siden, at der var dyr på øerne. De væltede træer var store, og dannede som dem i søen flotte formationer. Nogle af træerne havde dannet store nedadgroende svampe inden de faldt. Efter træerne faldt gav svampene sig til at gro nedad igen. Et spøjst syn. Viggo fik klatret i træer (mens farfar holdt ved). Niklas tog en slapper, og vi andre fik resten af kaffen. Så var det i kanoerne igen, hvor vi padlede lidt rundt om øerne. Vi entrede fastlandet. De stærke drenge bar kanoerne op til bilen, vi tømte dem, og så røg de op på hængeren, hvor de blev bundet forsvarligt fast. På vejen hjem skulle Viggo altså tisse, og det kunne kun gå for langsomt med at finde et passende sted. Morten fandt en afkørsel, hvor vi gjorde holdt, så den lille Viggo ikke skulle sprænges. Da vi skulle derfra igen, opdagede vi, at vi ikke kunne komme i den retning, som vi skulle – kun stik modsat. Men Morten er en snarrådig og modig mand, så han bakkede selvfølgelig hele vogntoget i flot stil. Alle troede, at det havde han prøvet masser af gange, men nej, det havde han aldrig gjort før. Hjemme ventede Anna og Tilde, Vi havde en forrygende dag, og glæder os til en eventuel gentagelse næste år. Mon så ikke Tilde er stor nok til at komme med, så Anna også kan få oplevelsen?
|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |