Ellens historie

Min far var fra Eriksholm i Vejby.  Han fik en uddannelse som tømrer. Min mor var også fra en gård i Vejby.  Hun blev hjemme hos sin far på gården til hun og far blev gift.  Hun tog på kursus og blev udlært som syerske, hvad hun fik god brug for med 8 børn (6 piger og 2 drenge).  Hun syede næsten alt vores tøj.

Da mor og far blev gift købte de en mindre ejendom, som de drev samtidig med far gik ud og lavede tømrerarbejde.

Efterhånden som vi blev 16 år kom vi ud og tjene og fik plads rundt om på gårdene.  Begge vores forældre opfordrede os til at spare lidt op fra lønnen for hver måned (jeg fik 25 kr. om måneden i min første plads), så vi kunne komme på højskole, eller husholdningsskole.  Det kom vi alle 8.  Det var den allerbedste tid i alle ungdomsårene.  Det at stå op om morgenen, sætte sig til et veldækket bord uden selv at skulle røre en finger var næsten utænkeligt, og så i skole og fri hver aften – det var jo som et eventyr.

Herfra kom jeg ud som kokkepige hos Jakobsens i St. Restrup.  Da der var gået ca. 2 år ville jeg gerne prøve noget andet, så fru Jakobsen syntes jeg skulle prøve at tage ned til hendes forældre på Klejsgård, også som kokkepige.  Da det var tilpas langt væk, så jeg kunne opleve lidt mere af Danmark, sagde jeg ja.

På Klejsgård  mødte jeg Aksel, som var forvalter der og kun hed Straarup, så det var lige før jeg glemte det med fornavnet, da vi blev gift. 

Vi var 20 mennesker til at spise der, og så var der daglejere.  

Der var jeg også i 2 år.  Da jeg ville rejse sagde fru Hansen, at hun syntes, at jeg skulle tage et 3 måneders kursus på skolen i Strib (som kaldtes for videregående husførelse).  Så var man husjomfru.  Det ville hun give mig mod at jeg tog en times arbejde på skolen hver morgen.

Fra skolen i Strib kom jeg til Palsgård som husjomfru.  I dag ville det nok hedde “køkkenleder”.  Der var 2 unge piger på 18-20 år foruden mig på 25 år.  Her spiste ca. 35 mennesker.

Her var der en anden husorden.  På Klejsgård var man mere lige og alle var dus, skønt det var Hr. og Fru Hansen.  På Palsgård var man De’s med “Herskabet Hr. og Fru Petersen”, og vi spiste ikke sammen.

Folkene fra landbruget spiste i folkestuen (20 stk.).  Gartnerne og kontorfolkene i en lille stue for sig (de var 8).  Familien Petersen, Hr., Fru, 3 børn for sig i stuen i lejligheden ovenpå.  Vi 3 piger spiste i køkkenet, som var meget stort med hvidskuret gulv.

Da jeg blev ansat, spurgte Fru Petersen, om jeg ville have familiær stilling.  Da jeg ikke vidste, hvad det indebar, sagde jeg bare ja.  Det bestod i, at jeg havde ret til at drikke aftenkaffe sammen med Herskabet.

Vi blev gift og fik plads som Bestyrerpar på Juelsgård i Bjerre, hvor vi havde 2 mand på kost.

Her kom Peer og Mona til.  Vi var der i 4½ år, så købte vi ejendommen Lille Bøgelund i Nebsager.  Den havde vi i 17 år, og her kom Mogens og Preben til.

Vi fik efterhånden så mange dyr, at vi måtte leje græsarealer til ungkreaturerne om sommeren.  Vi lejede græsarealerne på Blokgård i Åstrup.  

Da manden der var ved at gå på aftægt, spurgte han Aksel om han kunne tænke sig at købe gården.  Det tænkte vi så over et stykke tid, men sådan blev det.  Vi købte gården i Åstrup og solgte i Nebsager samtidig med at Aksel arvede huset i Gammelby.  

Huset i Gammelby havde vi så lejet ud en del år, men vi syntes ikke lige det var sagen.  Så da børnene efterhånden flyttede hjemmefra og ingen af drengene ville være landmænd, bestemte vi os for at flytte til Gammelby. Vi var da 61 og 59 år.

Vi boede i Gammelby i 20 år, og der holdt vi vores guldbryllup.

Det kneb nu med helbredet.  Aksel var 80 år og jeg 78 år, og vi er nu flyttet i en andelsbolig i Hornsyld, hvor vi har det godt.

Et liv i luksus med orienteringsløb og rejser