Skjernå 1990

Sejlturen gik fra Vester Mølle til Brande Camping om lørdagen, og fra Brande Camping til Skjernå Bro om søndagen.  En strækning på i alt 36 km.

Deltagere:  Mogens, Mona, Louise, Malene, Finn, Mona, Lasse, Morten, Peer og Tove 

3 kanoer blev lejet hos FDF’erne i Horsens.  Vi skulle selv transportere dem fra Horsens og hjem igen.  Det var lidt anstrengende.

Selve sejlturen bød også på mange anstrengelser.   Der var 5 overtrækssteder den første dag, og et par stykke anden dag, og vores valg af distancen var lidt for ambitiøst.  Vi nåede ikke op fra åen før efter kl. 18.

Overnatningen foregik i lejede campingvogne på Brande Camping.  Det var nu dejligt nemt.

Af sjove episoder var der et par stykker.  Finn fik det for varmt, hvorfor han opfandt sin egen form for zip-off-bukser.  Han skar simpelthen benene af sine fløjlsbukser.  

At turen var anstrengende kunne ses på Malene, der sov sødt under hele sejladsen om lørdagen.  Til gengæld var hun meget frisk på campingpladsen lørdag aften, og kunne ikke lade være at bemærke, at vi var meget trætte:  Hvorfor er I allesammen så stille, var hendes kommentar.

I Ingwersens kano fandt de ud af, at de hellere måtte bytte plads.  Lasse som sad foran skulle bytte med Finn, der sad bagest.  Det gik som det måtte gå.  Kanoen væltede og bagagen væltede ud i åen.  Mortens største problem i den forbindelse var, at han kom til at tabe sin sodavand.

Mona og Mona pakker og venter

Skjernå 1993

Vi sejlede fra Vester Mølle til Hytten Dambrug.  En strækning på 29 km.  M.E.S.-søen var vores overnatningssted.  Det viste sig at være en bedre distance, end den vi valgte i 1990.

Deltagere:  Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Marianna, Preben, Peer og Tove.

Denne gang lejede vi kanoer i Vester Mølle.

Sejlturen bød på mange oplevelser.  Skjernå kan på visse steder være lidt barsk at sejle på.  Pludselig midt i et skarpt sving skal man udenom resterne af en træ, der står ude midt i åen.  Dette år gik det hele godt uden uheld.

Overnatningen foregik i vores telte på Thomas’ primitive teltplads, hvor der dog var et toilet og noget så lækkert som et koldt brusebad inde i en nedlagt kostald.  Det var rigtigt hyggeligt at være der.  Thomas kom ud til os og hyggesnakkede lørdag aften.

Der var dog et enkelt minus ved turen.  Marianna og Preben havde glemt vores aftensmad, så vi måtte “nøjes” med resterne fra frokosten, som der heldigvis var rigeligt af.

Skjernå 1994

Lars, Tenna og Jørgen var med for første gang.  Vi valgte samme koncept som i 1993.  Vi sejlede samme distance og gjorde holdt de samme steder.  Dog sejlede vi i begyndelsen af september, hvilket nok var lige sent nok.

Deltagere:  Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Lars, Tenna, Jørgen, Peer og Tove.

Vi havde fået anskaffet nogle blå vandtætte tønder.  Det var dejligt at vide, at vores skiftetøj ville være tørt, hvis vi fik behov for at bruge det.  

Vi blev våde, men det var fordi det regnede og regnede og heldigvis ikke fordi vi væltede.

Niklas sad på et tidspunkt i kano med Tove og Peer. Tove syntes, at Niklas var lige urolig nok, og Peer bad ham sidde stille, hvilket fik Niklas til at vende sig om for at sige: Børnehader!!!

Jørgen kunne ikke fatte, at vi gik i seng kl. 21.  Han kunne i hvert fald ikke sove så tidligt.  Det er vel overflødigt at fortælle, at Jørgen var den første der sov.  Han fattede ikke dengang, at man har behov for at komme tidligt til køjs efter sådan en dag.  Det har han lært.

Skjernå 1995

Konceptet og distancen var som sidste år.  Vejret var rigtigt dejligt, men vi tog også afsted i begyndelsen af august.

Deltagere:  Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Erik, Lars, Marianna, Preben, Sarah, Tenna, Jørgen, Peer og Tove.

Vi sejlede forbi et svanepar med 5-6 unger.  Marianna og Preben kom ud af kurs, og det endte med at deres kano væltede.  Det var ikke så heldigt, for Sarah var dengang kun en lille pige på 16 måneder.  Hun tog det nu med godt humør.  Hun fik tørt tøj på og var så klar til at sejle videre.

Om søndagen sejlede vi forbi Jesper Laursens forældres sommerhus, og det var aftalt, at vi skulle op og have en øl hos dem.  Der var ufatteligt stejlt op til det sommerhus, som viste sig at være en gammel ombygget jernbanevogn.  Rigtigt hyggeligt var det.

Det var det år Lasse fik et dyr i øret.  Det var knapt så hyggeligt, for han havde ondt.

Gudenå 1996

Nu var det slut med Skjernå.  Vi fik mulighed for at komme på Gudenå.  Mona kunne låne to glasfiberkanoer hos en kollega, der havde den fornødne sejltilladelse.  Resten af kanoerne lejede vi i Tørring.

Deltagere: Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Erik, Lars, Tenna, Jørgen, Peer og Tove.

Om lørdagen sejlede vi fra Tørring til Gudenå Camping.  Søndag fra Gudenå Camping til Klostermølle.  En strækning på i alt 41 km.  Men 41 km på Gudenå er en langt nemmere opgave end 30 km på Skjernå.

Vi spiste frokost på Åle rasteplads.  Basserne blev indtaget på Åstedbro rasteplads.  Og vi var ved campingpladsen så tidligt, at vi efter teltslagningen kunne nå en tur i svømmepølen inden vi skulle spise.

Det var ren luksus på Gudenå Camping.  Vi kunne komme i swimmingpool, vi kunne få varmt bad, toiletforholdene var i orden, vi kunne spise i cafeteriaet, og vi kunne bestille det morgenbrød, vi skulle bruge næste morgen.

Gudenå 1997

Denne gang var vi ikke så mange afsted.  Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Tenna, Jørgen, Peer og Tove.

Vi havde dejligt vejr, så der var en meget afslappet stemning.

Gudenå 1998

I 1998 blev deltagerkredsen udvidet med Lasses kæreste Charlotte, som nød turen i midten af Lasse og Mortens kano.  Vi sejlede igen fra Tørring til Klostermølle.

Vi sejlede i starten af august.  Det var lidt råkoldt, men vi havde nu en dejlig tur alligevel.

Det år fik Morten støvleøl (en dåseøl lagt i skaftet af en gummistøvle), og vi var nu blevet så magelige, at teltet fik lov at blive hjemme.  Nu bor vi i 3 af campingpladsens hytter.  Der bliver mere tid til at hygge og til at lege.  

Tenna, Jørgen, Peer og Tove bor i hytten længst til venstre, Finn, Mona og Niklas i den midterste hytte, Lasse, Charlotte og Morten i hytten til højre for midten.

Jørgen ville gerne fejre sit 40-års jubilæum hos Toldvæsenet sammen med os, hvorfor han havde besluttet at betale aftensmaden.  Vi fik dejlige skinkesnitsler med fritter og grøntsager.

Alt forløb uden problemer, stort set som det plejer.

Gudenå 1999

Deltagerne er:  Finn, Mona, Niklas, Morten, Lasse, Lars, Charlotte, Tenna, Jørgen, Peer og Tove fordelt i 5 kanoer.  

Lørdag var det supergodt vejr.  Søndag regnede det hele dagen, og det betød, at vi ikke fik frokost, før vi var ved vejs ende.  Vi var forfrosne og sultne, men overlevede.

Det var året, hvor vi i Klostermølle rendte ind i to ægtepar, der sad ved et flot dækket campingbord.  Der var hvid dug, flotte glas, porcelænstallerkner og fint bestik.  Der sad de så og spiste en god frokost, hvorefter de skulle ud og gå en lang tur inden de skulle have kaffe.  Det så godt nok rart ud.  Det var en tradition de havde hvert år!

Gudenå 2000

Det er 10 år siden, vi var afsted første gang, men kun 9. gang vi sejlede.  Vi måtte lige holde en pause i 1991 og 1992, hvor Niklas blev født.

I år var der 2 nye med.  Anni og Gunnar, der er forældre til Lars og Erik.  Ellers var det den samme flok.

Vi havde regntøj på det meste af  lørdagen, men søndag strålede solen, så vi kunne tage noget mere behageligt tøj på i hvert fald en del af dagen.  De varme trøjer og det vindtætte regntøj måtte på igen midt på eftermiddagen.

Det var året, hvor Morten og Lars legede miljøpatrulje.  I åen fandt de øldåser, plastikposter og andet skrammel.  Den største fangst var en container (en af de grønne fra rastepladserne).  Den skulle sandelig ikke ligge der, nej den måtte nødvendigvis op af vandet.  De fik den ved fælles hjælp nogenlunde tømt for vand og bugseret op på kanoen.  Men ak, aldrig så snart var containeren kommet op på tværs af kanoen før den faldt af igen.  Hvad gør man så – man knokler da bare på igen, for op og med skulle den.

Containeren blev sejlet fra Åle til Åstedbro rasteplads, hvor det faktisk kneb med at få lov at sætte den, men det var Lars og Morten ligeglade med.  De stillede containeren, og da vi ikke skulle have basser, kunne vi sejle videre.

Det år var Mona og Tove blevet enige om, at vi ikke har godt af de basser, der normalt bliver indtaget på Åstedbro rasteplads lørdag eftermiddag.  Uha, det skulle de aldrig have fundet på.  Der lød et ramaskrig, og siden har bassespisning været på programmet igen lørdag eftermiddag.

Gudenå 2001

Deltagermæssigt var det nærmest en gentagelse af 2000, bortset fra, at vi denne gang også fik Jesper Skovby med.

Rastepladserne var de samme.  

Hytterne de samme.

Basserne blev heldigvis genindført (se bare på Jørgen, hvor godt det var).

Lars og Morten var på fisketur efter ål.  

Ålen blev tilberedt ved Klostermølle, mens vi ventede på, at vores chauffører kom med bilerne, så vi kunne komme hjem igen.

Gudenå 2002

Deltagere:  Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Tenna , Jørgen, Peer, Tove og endelig Lasses skolekammerat Thomas, der var standin for Charlotte.

Der var meget vand i åen, så det var næsten ligesom river-rafting.  Kanoerne sejlede stort set selv.  De skulle dog styres ind til rastepladserne, rundt i svingene og slæbes over overtrækstederne.

Glasfiberkanoerne kan snart ikke mere.  Der kommer vand ind, og Peer og Tove finder i løbet af sensommeren ud af, at en glasfiberkano er meget tungere at sejle end en aluminiumskano.  Så tror det da pokker, at glasfiberkanoerne tit er bagud.

Gudenå 2003

Lørdag morgen den første weekend i august småregner det.  Vejrudsigten ser ikke for lovende ud, men afsted på den årlige kanotur skal vi da.  

Deltagere:  Finn, Mona, Lasse, Morten, Niklas, Charlotte, Lars, Tenna, Jørgen, Peer og Tove.

I år har vi besluttet, at vi kun vil leje aluminiumskanoer.  Det fordyrer turen lidt, men på den anden side bliver det rarere at sejle for Tenna, Jørgen, Tove og Peer, der siden første start på Gudenå har sejlet i de to tunge glasfiberkanoer.

Vi indtog frokosten på Åle rasteplads, og ganske som sædvanligt fik vi frikadeller, kyllingelår, tomater, agurker, brød og tør spegepølse.  

I år fandt Lars og Morten en orange/hvid vejafmærkningspæl, som de sejlede rundt med.

Lørdag eftermiddag var vejret blevet dejligt, og det gav de fleste lyst til en tur i svømmepølen på campingpladsen.

Søndag  morgen var det dejligt vejr.  Det var så dejligt, at vi kunne nøjes med at klæde os på i shorts og T-shirts.

Gudenå 2004

I år endte vi på Gudenå den 2. weekend i august, for Tenna, Jørgen, Tove og Peer skulle til 100-års fødselsdag i Lund i den oprindelige weekend.

Ikke kun afgangstidspunktet var anderledes, nej for første gang skulle vi undvære Morten og Lars, og det var slemt.  Morten er flyttet til Malmø, hvor han bor sammen med Anna og Lars er flyttet til Norge sammen med sin kæreste.  Vi savnede dem meget, og håber på at de deltager igen næste år.

Charlotte var dronningen i år.  Hun måtte ikke bestille noget, fordi hendes arm ikke var færdig med at hele efter hendes cykelstyrt.  Egentlig havde hun nok at gøre alligevel, for hun skulle lange drikkevarer til Lasse og Niklas.  Deres vand og øl var i et lille hundetelt, så der var kolde drikke til dem hele tiden.

Sejlturen forløb planmæssigt.  Vejret var supergodt og alle var i godt humør.  Lasse og Charlotte måtte, i Mortens fravær, klare madlavningen alene, men det gjorde de så godt, at de helt sikkert kan få tjansen næste år, hvis det skulle ske, at Morten igen svigter.

Ingen kan være i tvivl om, at vi tager afsted næste år.  Hytterne er bestilt.

Forresten, kan Lasse gå på vandet?

Gudenå 2005

Tilbage på Gudenå den første weekend i august.  Denne gang mødte Tenna, Jørgen, Niklas, Lasse, Mona, Finn, Tove og Peer op.  Charlotte skulle på arbejde, mens Anna og Morten er højgravide.

Vi kom til Tørring omkring kl. 7, og troede at “børnene” og konerne som sædvanligt kunne slæbe tønder og andet godt ind til kanoerne, mens drengene flyttede biler.  Det gik bare ikke i år.  Kanoudlejeren kom ikke før klokken havde passeret 8 med adskillige minutter.  På det tidspunkt var drengene tilbage, og kunne tage del i slæbet.

Sejlturen forløb uden uheld.  Vejret var i orden.  Vi fik et par alvorlige byger, men var heldige ikke at være på vandet mens det regnede med temmelig tykke stråler.  Lasse og Niklas havde et godt samarbejde, og med god hjælp fra Lasse fik Niklas lært at styre kanoen fra bagperronen.

Vi havde den store glæde, at vi ikke blev omringet af hvepse en eneste gang.  Faktisk så vi vist ikke en eneste af de stikkende væsener.

Næste år må vi håbe, at vi kan lokke med Anna og Morten, ligesom vi håber på, at Charlotte har friweekend.

Gudenå 2006

Gudenå 2007

Tilbage på Gudenå den første weekend i august.  Denne gang mødte Niklas, Mona, Finn, Tove og Peer op.  Charlotte og  Lasse har fået Nanna, som var for lille til at komme med. Anna, Morten og Viggo sprang over i år, fordi de bygger hus om. 

Der blev lavet om på morgenkørslen. Da vi kun havde to biler og en trailer fandt vi det mest praktisk at mødes i Voervadsbro kl. 7. Her satte vi PT’s bil. Kørte derefter til Gudenå Camping og afleverede traileren. Vi var tilbage i Tørring ved otte-tiden. Fik kanoer, redningsveste og pagajer udleveret, og så var det endelig tid til morgenmad, der som sædvanlig bestod af rundstykker med smør, ost og marmelade. Et par stykker af os fik en gammel dansk, og vi var alle klar til at komme ud og sejle omkring kl. 9.

Sejlturen forløb uden uheld.  Vejret var i top.  Vi fik ingen regn og solen stegte ikke.

Vi holdt ikke mange pauser på selve åen, men spisepauserne blev så en smule længere. Frokosten var som sædvanlig kyllingelår, frikadeller og boller varmet på en éngangsgrill. Derudover slovensk spegepølse, tomater, agurker m.m.

Aftensmaden betalte vi os fra (som sædvanlig) på Gudenå Camping. Vi fik herregårdsbøf, og da maden var fortæret gik vi en fin tur i området.

Søndag var også en dag med godt vejr, god mad og godt selskab.

Når man kun er 5 personer afsted er det rigtig hyggeligt, men vi savnede nu alle de andre. Vi må håbe, at i hvert fald nogen af dem er klar i 2008.

Gudenå 2008

Vi mødtes som sædvanlig i Tørring kl. 7. Det var nemt for Anne og Svend Aage, der bor i Tørring. Svend Aages bil blev kørt til campingpladsen og Straarups bil til endestationen Voervadsbro. Ingwersens bil endte tilbage i Tørring.

Så fik vi et par rundstykker, lidt kaffe, gammel dansk og en enkelt at Monas valnøddesnaps, der efterhånden har nogle år på bagen. Snapsen smager bedre og bedre. Det lykkedes os at få snapseflasken tømt i løbet af turen.

Turen igennem Uldum kær var noget anstrengende i år. Der var en masse bidende bæster (også kaldet hestebremser). De har ikke været der i så stort antal i mange, mange år, og det gør bestemt ikke noget, at det varer mange år inden de viser sig igen.

Som det mest naturlige i denne verden kom Anne og Svend Aage til Åle et stykke tid før os andre. Sådan er det altid med de “nye”. De vil ikke ligge til last og hænge bagud, og resultatet er, at vi i starten ikke ser meget til dem, men det stabiliserer sig heldigvis efter frokost.

Frokosten i Åle var helt som det skulle være. Varme brød, varme kyllingelår, varme frikadeller, spegepølser, agurker og tomater. Der var også for meget mad, men det er vi også vandt til. Når vi ikke har ungdommen med bliver der ikke spist så meget, så vi skal nok lære at se på deltagerlisten, når vi bestemmer, hvor meget mad vi skal have med. Det må vi huske.

Sneglene fik vi på Åstedbro rasteplads, og igen kom Straarup i tanke om, at deres termoflaske skal skiftes ud. Kaffen var helt som sædvanlig lunken og ikke rar at drikke. Nu bliver den skiftet ud.

På Gudenå camping fik Ingwersen og Straarup lov at bo i hytte nr. 6, som er den bedste hytte vi har boet i endnu. Fra terrassen kunne vi nemlig se ned til Gudenåen, i stedet for at sidde og se ud på legepladsen, som vi ellers altid har gjort. Den hytte må vi også huske at bestille næste år.

Anne og Svend Aage holder mange ferier og weekender i campingvogn, så de valgte at sove i den.

Aftensmaden indtog vi i campingpladsens cafeteria, der nu har elite-smiley. Vi fik skinkesnitzel med pommes saute, ærter og bearnaise. Det smagte godt nok godt. Snitzlen var saftig og lækker. Hertil fik vi vand, øl og vin.

Søndag formiddag sejlede vi videre, og ved vores første stop i Bredvad Mølle skulle vi have kaffe og snegle.

Der blev vi modtaget af Tenna og Jørgen. De syntes at de skulle ud og hilse på os, selvom de desværre ikke kan deltage. Nej, hvor var det dejligt og hyggeligt. Tænk om de gør det til en tradition! Det vil være godt, for så er de lidt med endnu.

Vi oplevede i år, at Vestbirk sø faktisk var groet noget til. Heldigvis sejlede vi højre om al den grøde, ellers var det vist kommet til at tage lang tid.

Vi oplevede også helt unaturligt mange svaner i år, i hvert fald i forhold til, hvad vi plejer. Der plejer at være et par svanepar med ællinger, men i år mødte vi 8, hvoraf de 7 havde ællinger. Et par af dem hvæsede lidt, som de jo gør, men vi undgik at komme ud af kurs, for så aggresive var svanerne ikke i år.

Som noget nyt så vi en grønbenet rørhøne. Det var en sjov lille fugl. Den prøvede at gemme sig, men Finn fik øje på den, Tove fik taget billede af den.

De sidste svaner mødte vi i Voervadsbro, hvor vi skulle op. Det gav os anledning til at få nogle dejlige close-up billeder af dem. Dog blev en fra et andet kanohold nappet af en hidsig svane. Både svane og mand overlevede.

Mens Finn og Peer hentede biler blev grillen startet, så vi var klar til at få frokost, når de kom tilbage. Da Anne og Svend Aage skulle have campingvognen med hjem blev deres bil stående på Gudenå Camping.

Efter frokost kørte alle til Gudenå Camping, så Anne og Svend Aage kunne få både bil og vogn med hjem, og vi andre kunne få vores overnatningsbagage.

Hele weekenden var vejret 95 % i orden. Vi fik 3 dråber regn om lørdagen og 7 om søndagen.

Selve sejlturen var også godt gennemført. Ingen væltede og ingen blev ufrivilligt våde.

I år var der ingen under 54 år med, men vi havde det dejligt allesammen. Vi ser dog frem til, at ungerne med koner, kærester, børn eller kammerater vil med næste år.

Vi var 3 kanoer afsted på en søndagstur. En med Viggo, Morten og Niklas, en med Mona og Finn, og en med Tove og Peer. Anna valgte at passe den lille Tilde, der var lidt for lille til at sidde i en kano en hel dag.

Morten havde lånt kanoer på skolen, og da han kører rundt i en stor Volvo kunne han nemt transportere dem fra Månsgatan til søen.

Vi lagde til ved nogle væltede træer for at spise rundstykker med ost. Vi havde den flotteste udsigt til slottet, mens vi spiste.

Der var mange væltede træer omkring holmene. De dannede den ene flotte og forunderlige skulptur efter den anden.

I søen var der åkander i massevis. Ind imellem så mange, at vi slet ikke kunne sejle. De var smukke.

Omkring middagstid lagde vi til ved et aftalt sted, hvor Finn og Morten hentede Anna og Tilde på en parkeringsplads. Mens vi ventede på dem fik Mona tændt grillen, så alt var klar, da de kom tilbage.

Vi spiste og hyggede i en times tid, hvorefter Anna og Tilde tog hjem igen, og vi sejlede nogle flere runder på søen.

Vi steg i land på en ø, og gik på opdagelse hele vejen rundt. Her rådede naturen. Det var vældig spændende. Vi kunne se, at der i fordums tid havde været dyr på øen. Vi fandt nemlig nogle gamle hegnspæle. Egepæle, der er frønnede, er gamle, og vi ville egentlig gerne vide, hvor længe det er siden, at der var dyr på øerne.

De væltede træer var store, og dannede som dem i søen flotte formationer. Nogle af træerne havde dannet store nedadgroende svampe inden de faldt. Efter træerne faldt gav svampene sig til at gro nedad igen. Et spøjst syn.

Viggo fik klatret i træer (mens farfar holdt ved). Niklas tog en slapper, og vi andre fik resten af kaffen. 

Så var det i kanoerne igen, hvor vi padlede lidt rundt om øerne.

Vi entrede fastlandet. De stærke drenge bar kanoerne op til bilen, vi tømte dem, og så røg de op på hængeren, hvor de blev bundet forsvarligt fast.

På vejen hjem skulle Viggo altså tisse, og det kunne kun gå for langsomt med at finde et passende sted. Morten fandt en afkørsel, hvor vi gjorde holdt, så den lille Viggo ikke skulle sprænges.

Da vi skulle derfra igen, opdagede vi, at vi ikke kunne komme i den retning, som vi skulle – kun stik modsat. Men Morten er en snarrådig og modig mand, så han bakkede selvfølgelig hele vogntoget i flot stil. Alle troede, at det havde han prøvet masser af gange, men nej, det havde han aldrig gjort før.

Hjemme ventede Anna og Tilde, 

Vi havde en forrygende dag, og glæder os til en eventuel gentagelse næste år. Mon så ikke Tilde er stor nok til at komme med, så Anna også kan få oplevelsen?