Ellen og Aksel rundt i Danmark

Peer og Tove fik den gode idé at køre Ellen og Aksel ud i det danske landskab en tur hver sommer.  De første år begyndte turen meget tidligt om morgenen og varede til sidst på eftermiddagen. Senere startede køreturen ved ottetiden, men turene kan til gengæld godt strække sig over 2 dage.

Som alt andet vi foretager os, sniger der sig traditioner ind. På Danmarksturene har vi kaffe med hjemmefra, vi køber rundstykker, ost og basser ved en eller anden bager, og Aksel giver frokost et eller andet sted.

1981 Kolding og omegn

 

 

Vi startede med at køre til Skamlingsbanken.  

Aksel er opvokset i området, og kan fortælle meget om Skamlings- bankens betydning for Danmark og ikke mindst for  

Så gik turen til Den Geografiske Have i Kolding.  Her så vi på de forskellige specielle træer, buske og blomster.  Ikke mindst roserne var imponerende i antal og udseende.

Vi spiste frokost på et lille spisested i haven.

Så gik turen til Koldinghus, som ikke var færdigrestaureret.  De var ikke mere end lige begyndt.  Der var kun lagt nyt tag på en enkelt længe.

Til sidst kørte vi ud til Agtrup kirkegård, hvor vi besøgte Aksels mor og fars gravsted.

   
1987 Egeskov
Det har i mange år været et mål at komme til Egeskov Slot for at se den store have, ikke mindst de gamle fuchsia.  I 1987 var det kun en lille del af parken, der var tilgængelig.  Vi så de gamle fuchsiaer, og vi så den store bambuslabyrint.  Det hele tog vel omkring en time, så det var overskueligt.
Vi kørte videre til Odense, hvor vi var inde i en lille gårdhave bag H.C. Andersens Hus for at få lidt til maven og halsen.  Det var en vældig hyggelig gårdhave, der var pyntet flot med blomster.
Så gik turen videre til Valdemar Slot, hvor vi på det tidspunkt kun havde mulighed for at kigge indenfor i lysthusene via vinduerne.  Slottet var ikke åbnet for publikum, men ligesom på Egeskov kunne vi gå rundt i parken.
1988 Søby Brunkulslejer og Gudenåens udspring
Søby Brunkulslejer er et område, hvor man under og efter 2. verdenskrig gravede tørv til brug for opvarmning.  Produktionen af brunkul standsede i foråret 1970.Nu er der lavet et museum, hvor der er bibeholdt et af de små træskure tørvegraverne boede i.  I skuret er det hængt billeder af arbejdet i lejerne.

I dag er Søby Brunkulslejer et flot, storslået, men også farligt område at være i.  Det er dog kun farligt, hvis man ikke følger de retningslinjer, der er udstukket med hensyn til, hvor man færdes.

Turen gik videre til Tinnet Krat, hvor vi var ude at gå tur til Skjernåens udspring og til Gudenåens udspring.  Ved Gudenåens udspring kunne vi gå ind over markerne til nogle gamle kæmpebadekar.  Badekarrene blev lavet i forbindelse med et kursted.
1989 Rømø/Dybbøl/Skamling
Der er noget dragende ved Vesterhavet.  Derfor måtte vi lave en tur til Rømø.  Vi gik en tur ud på stranden på en råkold dag.  Herefter kørte vi tilbage ad dæmningen og videre for at se på den nye sluse i Højer.
En tur til Sønderjylland uden at være oppe ved Dybbøl Mølle og på bankerne, det kan man ikke.  Mange gange har vi besøgt stedet, men i år var det første gang med hinanden.  Vi genopfriskede krigen i 1864 og nød de smukke omgivelser.
I Frøslevlejren ved den dansk/tyske grænse var vi på museumsbesøg.  Museet indeholder interessante effekter om de internerede under 2. verdenskrig. 
Ingen tur til Sønderjylland uden et besøg på Skamlingsbanken.  Denne gang besøgte vi klokketårnet, hvor der hvert år bliver holdt Grundlovsfest.
1990 Storebælt/Nordfyn
Hvad skal man dog på Storebælt?  Jo, det var mægtigt interessant for os at se det nye Storebæltsmuseum, hvor vi fik mulighed for at følge, hvordan Storebæltsbroen skulle bygges.  Selve broen var ikke påbegyndt, men der var fuld fart på bygningen er jernbanetunnellen og færgerne sejlede endnu.
Vi startede med en tur på Nordfyn, hvor vi spiste vores medbragte rundstykker et sted ude i det grønne.  Herfra kørte vi til Fynshoved, hvor der i øvrigt blæste temmelig kraftigt. Nu vi var på Nordfyn skulle vi en tur til Bogense og se kopien af Brüssels berømte statue, hvor en lille dreng står og tisser.  
1991 Gl. Estrup Herregård/Den Gamle by i Århus
Gl. Estrup Herregård er et landbrugsmuseum, hvor vi kunne se tidernes landbrugsmetoder.Det var sjovt at høre Aksel fortælle om de ting og metoder, som han selv havde brugt.  Han kunne også fortælle om det der var brugt i hans barndomshjem.
Fra Gl. Estrup kørte vi til Den Gamle by i Århus, som altid er et besøg værd.Vi fik set en del forskellige huse både ude- og indefra.  Vi fik besøgt nogle forretninger, og da vi var mætte af indtryk, kørte vi tilbage til Djursland, hvor vi kørte rundt på må og få.  På turen kom vi til et bymarked, hvor vi gjorde holdt for at se på de aktiviteter, byen havde gang i.
1992 Esbjerg og Blåvand
Vi kørte direkte til Tirpitz-stillingen, der ligger på tangen Blåvands Huk.  Tirpitz-stillingen er et bunkersanlæg fra 2. verdenskrig, hvor der er indrettet et lille museum.  Som alt andet fra 2. verdenskrig er det gråt og trist at se på.  Problemet med de gamle bunkersanlæg er, at de ikke er til at komme af med – de er lavet af alt for stærkt materiale.
Efter besøget på Tirpitz kørte vi til Esbjerg for at se på Fiskerimuseet.  Det var en meget spændende museum, hvor de blandt andet havde en lille udstilling fra naturgasud-vindingen i Nordsøen.Museet indeholdt også et sælarium, hvor de små hylere (efterladte sælunger), bliver passet og plejet til de er store nok til at blive lukket ud i Vesterhavet igen.
1993 Koldinghus/Mobilium i Billund
Nu er Koldinghus stort set færdigrestaureret.  Der er kommet tag på det hele.  De gamle mure står med de små grønne vækster, der vokser på de gamle ruiner.  Tilsyneladende er det kun tårnene der ikke er helt færdige.Koldinghus bliver nu brugt til udstillinger og koncerter.
Efter nydelsen af Koldinghus kørte vi til Billund, hvor det nye Mobilium var åbnet.  Mobilium udstillede gamle biler, gamle brandsprøjter og en model af Ariane-raketten.  Det var et meget spændende sted, der desværre lukkede ret hurtigt.  Måske lå det et forkert sted.  Det kunne være, at det ville have overlevet, hvis det var placeret inde i Legoland.
1994 Ebeltoft
Vi drog tidligt af mod Djursland, nærmere betegnet Ebeltoft, hvor hovedformålet var et besøg på Fregatten Jylland.  Mens vi fortærede vores kaffe og rundstykker på en rasteplads lidt ude på Djursland var vi omsværmet af politibiler og -motorcykler.  Det viste sig at være på grund af et landevejsrøveri dagen før.
Besøget på Fregatten Jylland var meget interessant.  Skibet var flot restaureret, og der var gode forklaringer alle vegne, ligesom der var gode adgangsforhold.  hvis vi havde haft lyst til det, kunne vi have spist om borde.  Efter Fregatten Jylland gik vi en tur over på det nærliggende glasmuseum, hvor vi så en flot udstilling.
Næste stop var U534, en ubåd der blev hævet ved Anholt.  Man troede, at der var værdier omborde, men som i så mange andre tilfælde blev man skuffet.  Ubåden ligger nu et andet sted som turistattraktion, hvis man da kan kalde sådan en skrotbunke for en attraktion.
1995 Samsø
Nu var vi kommet så langt, at det var tid at udforske de danske småøer, hvorfor vi besluttede, at uanset hvad det kostede, skulle vi en tur til Samsø, hvor Peer og Tove havde været i 1992.  Altså tidligt op og med færgen over fra Hov.
Naturen er det primære på Samsø, og den nød vi fra alle vinkler.  Vi så bakker, vi så slotte og gadekær, ligesom vi så mindesten, stubmøller, en kalkovn og havneområder.
1996 Randers/Hvidsten/Djursland
Vi gjorde holdt på den sydlige side af Gudenåen.  Her satte vi os og fik kaffe og rundstykker, og herfra kunne vi se kuplerne, hvor Randers regnskov befandt sig.Efter kaffen tog vi til Randers regnskov, der var ganske nyåbnet.  Her så vi aber, krybdyr og insekter i massevis.
Hovedformålet med turen var en tur på Hvidsten Kro for at spise æggekage.  Selve kroen er et besøg værd, selvom man ikke skal spise.  Der er samlet mange spændende ting, så kroen i sig selv er et museum.  Udenfor kroen er der en gammel bygning, hvor man ikke har nænnet at fælde et træ, så man har i stedet lavet hul i taget, så træet kunne vokse videre.
Efter en dejlig æggekage med hvad dertil hører, kørte vi ned til Voer færgefart for at tage færgen over til Djursland.  Overfarten tager vel 5-10 minutter.
Efter at have kørt rundt på Djursland og været inde og se Thorsager Rundkirke kørte vi mod Horsens.  Turen gik gennem Marselisborg skov, hvor vi kom forbi et fuglehoved, der var skåret i træ.På Marselisborg strand indtog vi resterne af kaffen inden vi tog helt hjem.
1997 Fyrkat/Aqua Silkeborg
Vi tog afsted i et dejligt solskinsvejr og vores morgenkaffe blev indtaget på en rasteplads i Friesenborgskovene.Denne gang var hovedformålet at se Vikingeborgen Fyrkat, hvilket område blev gravet ud i 1950’erne, og herefter rekonstrueret.  De rekonstruerede huse fortalte på en god måde historier fra 900-tallets fæstningsform.  Vi fik prøvet at bage brød, som de gjorde dengang.
Efter Fyrkat kørte vi til Silkeborg, hvor vi besluttede at tage ind og se Aqua, som havde levende fisk, fugle og ikke mindst oddere.Vi spiste frokost i caféen og gik en tur i parken bagefter.
1998 Næstved/Enø
  Nu skulle Ellen og Aksel for første gang se Storebæltsbroen, så denne Danmarkstur blev til et besøg hos Gurli og Holger, samt en køretur til Sydsjælland for at se Karrebæksminde og Enø.
1999 Kongenshus/Jespershus
Nu gik turen nordpå igen.  Vi skulle til Jespershus Blomsterpark, som der jo bliver reklameret en del for.På vejen til Mors skulle vi have vores kaffe i Kongenshus Mindepark.  Der fik vi en vældig modtagelse.  Der blev sørget for at vi sad godt på nogle gode bænke og ved et godt bord.  Herefter blev der slået en parasol op, så vi ikke allerede fra morgenstunden blev forbrændte.
 Efter kaffen gik vi en lille (meget lille) tur ned i Mindedalen, hvor der er sat mindesten op for hedens opdyrkere.

Det er et sted, hvor man bør give sig lidt bedre tid.

Efter den lille tur i Mindedalen gik turen videre direkte til Jespershus.  Vi havde stadig dejligt vejr, og vi fik set en masse blomster, vand- og blomsterarrangementer.  
2000 Trelde Næs/Geografisk Have/Skamlingsbanken
Denne tur blev stort set til en gentagelse af nogle af de tidligere oplevelser. Vi drak kaffe på en rasteplads ved Trelde Næs, og kørte derefter til Den Geografiske Have i Kolding, der nu var blevet mere struktureret, og absolut en større oplevelse.
Der var kommet suttetræer, spisekroge, hvor den medbragte mad kan spises, og da det meget oppe i tiden at lave figurer af udgåede træer var der selvfølgelig også sådan nogle i Den Geografiske Have, hvor en gammel elm blandt andet har fået denne flotte udformning. Efter vores sædvanlige tur omkring Skamlingsbanken tog vi hjem til Gammelby og spiste aftensmad.
2001 Ærø
Efter vores sædvanlige snak om, hvor vi dog skulle tage hen i år, foreslog Aksel, at vi tog en tur til Ærø.  Det havde altid været en drøm for ham at komme over og se det lille Ø-samfund.  Da det er en lang tur, blev vi enige om at overnatte på et “bed and breakfast”-sted.  Vi fandt et sted på en gård, hvor tilkørselsvejen var meget hullet og meget mudret.  Gårdspladsen flød med halm og øvrigt skidt og lort.  Nå, men værelserne var da rene.  Overnatningsformen tiltalte os vist ikke; vi har i hvert fald ikke forsøgt os med den form siden.
En tur rundt på øen førte os forbi Søbygård, som er et voldanlæg og herregård, der er under totalrestaurering.  Vi var inde og se en husflidsudstilling.Vi kørte forbi adskillige kirke.  I Bregninge Kirke så vi på kalkmalerier og altertavle.  I Rise kirke så vi på tavlen, hvor alle stedets præster stod nævnt som “en jyde”, “en sjællænder” eller “en fynbo”.
Vi kørte Ærø tyndt fra nord til syd og fra øst mod vest.  Spiste rundt omkring.  Fik købt nogle af de berømte Ærø-nisser.  Fik set Peters flaskeskibssamling, gik en tur i både Ærøskøbing og i Marstal.  Det var meget spændende med de gamle huse og brolagte gader.Søndag eftermiddag tog vi færgen fra Marstal til Rudkøbing.
2002 og 2003 Sindal
I 2002 kørte vi ad Viborg-vejen til Vendsyssel.  Vi drak vores morgenkaffe på rastepladsen i Hjøllund.I 2003 kørte vi direkte til Sindal ad motorvejen.
Hver gang vi kommer samler Ragna familien.Fra venstre er det Ragna, Rigmor, Ingrid og Ellen.
Jørgen, Aksel og Peer sidder og hyggesnakker.Aksel og Ellen bliver og sover i Sindal.  I 2002 tager Peer og Tove til Frederikshavn og i 2003 overnatter de hos Henning og Ingebjørg.
   

 

Et liv i luksus med orienteringsløb og rejser